Ugebrev 18: Om at stille ind på frekvensen

Print Friendly

16ae2420-6fbc-43c8-910d-47643a5a94b7

Da jeg var barn, var jeg fascineret af at sidde og køre med fingeren henover transistorradioens kanaler. At lede efter den rigtige frekvens eller at opdage nye, som jeg slet ikke anede fandtes. Det er en af de erfaringer, jeg bruger i samtaler med mennesker.
Jeg prøver at stille ind på deres frekvens – eller mere præcist på de frekvenser som deres fortællinger peger på som foretrukne frekvenser. Jeg gør det ud fra en overbevisning om, at når man leder efter sine foretrukne frekvenser, dér hvor man kan komme tæt på sig selv og føle sig lidt i hak med sin tilværelse, så er det rart at følges med nogen.

 

De sidste par ugers opmærksomhed på vibrationer og resonans her på bloggen har inspireret mig til at tænke videre, og jeg fik lyst til at dele mine personlige erfaringer med at bruge mit eget resonansrum i samtalepraksis. Så i dette ugebrev går jeg omvejen af et par personlige fortællinger for at skrive lidt mere om det. Jeg håber det kan være til inspiration for dig.

Jeg har vist altid været glad for at bruge udtrykket frekvens – i mange forskellige sammenhænge. Nu dukkede det op igen og inviterede mig til at udforske det nærmere. Jeg kan huske den fascination, det var for mig som barn, at sidde og køre frem og tilbage på transistorradioen. Det var dengang, vi stadig skruede manuelt frem og tilbage over kanalspekteret for at finde den rigtige frekvens. Jeg var fascineret over den opdagelsesrejse, som jeg på den måde kunne foretage med fingeren, vekslende mellem stille landskaber og så disse forskellige ‘rum’, hvor der pludselig udspillede sig en hel masse liv – i vidt forskellige stemninger og på forskellige sprog. Det vakte et eller andet i mig, dette med at bevæge sig fra stilhed, henover den skrattende zone og så pludseligt ramme et ganske særligt sted; et sted hvor en masse andre mennesker også befandt sig. Et træfpunkt, et mødested. Forskellige steder uden fysisk eksistens, men med masser af liv.

Da jeg var ung, gjorde jeg en særlig erfaring. Jeg havde ofte følt mig lidt out of tune i det miljø, jeg voksede op i, uden at jeg havde ord for det eller helt forstod det. Bare sådan lidt ved siden af. Da jeg var 17-18 år begyndte jeg at deltage i aktiviteter længere østpå og siden flyttede jeg samme vej. For dem der kender området, krydsede jeg Hørbylunde Bakker – fra den flade hede til det frodige Silkeborg. Det var en kulturel revolution for mig at opdage, at der var andre steder, miljøer, som var så anderledes, end det jeg kendte til, og hvor jeg følte mig tilpas på en helt anden måde. (Forfatteren Per Højholt boede i det område og talte også om fænomenet, så fra ham har jeg arvet udtrykket ‘øst og vest for Hørbylunde Bakker’). Det var som endelig at finde frekvensen. Pludselig så jeg tingene i et andet lys, som om jeg i årevis havde opholdt mig i en skrattende zone, hvor kanalen ikke går helt igennem. Min kanal altså. Noget gik pludselig i hak, begyndte at trænge igennem, og jeg kunne begynde at udfolde mit liv på en helt anden måde.

Det er den slags erfaringer jeg bruger i samtaler med mennesker. Jeg prøver at stille ind på deres frekvens, eller mere præcist på de frekvenser som deres fortællinger peger på som foretrukne frekvenser. Jeg gør det ud fra en overbevisning om, at når man leder efter sine foretrukne frekvenser, dér hvor man kan komme tæt på sig selv og føle sig lidt i hak med sin tilværelse, så er det rart at følges med nogen. Og her kommer resonansen ind i billedet.

lydNår noget resonerer, er det fordi det finder et klangrum, hvor vibrationerne skaber svingninger. Når mennesker fortæller historier fra deres liv eller fortæller om følelser, stemninger, de oplever, er klangrummet dét indeni os, der genkender noget. Egne oplevelser og erfaringer bliver berørt og skaber bevægelse i os. Den resonans har betydning for det andet menneske, fordi det derved kan opleve et fællesskab omkring sine egne erfaringer og sit eget ståsted.
Når jeg bruger mit resonansrum aktivt i samtaler, så er det lidt på samme måde, som da jeg som barn sad og skruede frem og tilbage på kanalspekteret. Jeg leder efter en kanal, hvor noget trænger igennem. Og det er ikke alle kanaler, der kan bruges. Det skal være én, der korresponderer med den andens frekvens, for nu at blive i det sprog. De oplevelser og erfaringer, der dukker op hos mig, skal kunne bruges af den anden, og de skal sendes tilbage til den anden på måder, der virker bekræftende.
I den forløbne uge talte jeg fx med en ung mand, som er i færd med at ’skifte bane’ i sin opfattelse af sig selv og livet; fra et ståsted med meget høje idealer til et sted, man kunne kalde ‘de små tings strategi’. De tanker han gjorde sig om disse baner eller spor i sit liv, som han nu kunne se lidt på afstand og med et nyt blik, og den glæde han oplevede ved sine første erfaringer med ‘de små tings strategi’, vakte genklang hos mig i nogle af mine egne erfaringer. Dem kunne jeg fortælle ham om, og jeg kunne takke ham for at have mindet mig om, hvor vigtigt det også har været – og stadig er – for mig at skifte meget høje idealer ud med en opmærksomhed på de små ting i livet. Meget høje idealer kan nemlig have den slagside, at de tårner sig op foran os, så vi bliver helt små og måske ganske handlingslammede. Små ting til gengæld; dem kan vi handle på og føle os glade derved. Det har jeg gjort mig nogle erfaringer med, og det var utrolig skønt at blive mindet om! Så delte vi nogle af ‘de små ting’, som det viste sig at vi havde til fælles, fx små træningsprojekter i hverdagen, og det blev rigtig muntert, livsnært og konkret. ‘Jeg tog handlingen; det var fedt!’, sagde han.

Vores resonansrum er en guldgrube. Det er en kæmpe materialebank af personlige erfaringer, som vi allesammen går rundt med, og vi kan hente den aktivt ind for at styrke og befæste de ståsteder, som andre mennesker er i færd med at finde. Det gælder bare om at stille ind på en passende frekvens – og aldrig glemme den andens.
Så tak også til transistorradioen for den gode tid, vi fik sammen 🙂 I min helt personlige erfaringsverden har den været guld værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *