Samtalekultur på arbejde 1: Om magten

Print Friendly

GuldfiskHvordan kan vi tale sammen på arbejdspladsen?
I arbejdspladsens samtaler er vi ikke frie. Magtens tilstedeværelse sætter en særlig ramme for samtalerne. Der er et script, og det kan være udførligt med punkter, spørgsmål eller skemaer, eller det kan være i form af den mindre synlige undertekst, som bestemmer parternes forholdemåder i samtalen.
I disse samtaler følger vi vores rolle. Arbejdspladsen er vores omgivelse og menings-reference; vi kan ikke træde ud af vores roller, men må agere indenfor dem. Det er den præmis, vi siger ja til – både som medarbejdere og ledere – når vi træder over tærsklen til arbejdspladsens samtalerum.
Når vi omgås magtens tilstedeværelse respektfuldt, får vi gode samtaler på arbejdspladsen.

Så blev det et nyt år! Med nye friske intentioner og bestræbelser!

2018 blev her på min blog rundet af med en lidt skarp kritik af fænomenet MUS-samtaler og af erhvervsfilosoffen Morten Albæks tanker om mening i arbejdslivet. Det får et væld af andre temeaer til at rejse sig! For det er jo meget godt med en kritisk bevidsthed – og helt nødvendigt hvis vi skal holde os årvågne overfor udviklingsmæssige bevægelser i samfundet – men hvad er så alternativerne? Hvis nogle samtaleformer i arbejdslivet har problematiske virkninger, hvordan kan vi da tale sammen på arbejdspladsen? For tale sammen, det må vi naturligvis, og helst flittigt hvis vi skal opretholde en levende arbejdspladskultur.
Så her i det nye friske år vil jeg skrive lidt rundt om arbejdspladsens forskellige samtaler og altså om den samtalekultur, de tilsammen skaber. Det handler om MUS samtaler, GRUS samtaler, samarbejdssamtaler, 3 måneders samtaler, trivselssamtaler, ansættelses- og opsigelsessamtaler, sygefraværssamtaler og supervisionssamtaler. Der findes allerede meget materiale på dette område, men det er min erfaring, at der mangler almindeligt kendskab til nogle helt fundamentale mekanismer i arbejdslivet, som sætter den overordnede ramme for arbejdspladsens samtaler. Det handler om magtens tilstedeværelse. Mit blik på disse samtaler – og de intentioner jeg har med at skrive om dem – er altså at indskrive magten i samtalerne og på den baggrund skrive om, hvordan vi indenfor forskellige samtaletyper kan håndtere og omgås magten på respektfulde måder, således at vi kan have sunde og givende samtaler på arbejdspladsen. Jeg kaster mig altså ud i arbejdslivets samtalekultur, sådan som det ser ud – og kunne se ud – set gennem det blik, som er mit erfaringslandskab.

Har du lige 5 minutter?

Jeg har netop skrevet en bog om, hvordan samtalepraksis kan lade sig inspirere af tænkemåder og praksisformer fra det kunstneriske område. En inspiration der kan skabe et andet ståsted for den, der arbejder professionelt med samtaler. Bogens titel er Undervejs med mennesker, og den udkommer 1. februar. De samtaler, jeg skriver om i bogen, er frivillige samtaler. Det betyder at præmissen for samtalen er, at et menneske på eget initiativ opsøger hjælp hos en professionel (en vejleder, coach, supervisor, terapeut eller andet) til forskellige anliggender.
I arbejdslivet findes der mængder af samtaler, som ikke har dette udgangspunkt. Arbejdslivets samtaler bygger på andre forudsætninger. Derfor kan vi ikke tale eller skrive om disse samtaler uden at tage afsæt i den virkelighed, de er indlejret i. Arbejdspladsen – som da er samtalens omgivelse og referencepunkt – sætter et særligt udgangspunkt for, hvordan magten opererer i samtalen og for den menings-reference, som er det uomgængelige omdrejningspunkt i samtalen.
I arbejdspladsens samtaler er vi ikke frie. (Her tænker jeg ikke på frihed i mere filosofisk forstand, det bliver en lidt for stor mundfuld i denne sammenhæng, men frie i betydningen at være frie individer, der kan udtrykke sig frit og alene med reference i egen livsholdning, etik, værdier osv.) Samtalens parter er begge bundet af den opgave, de hver især har som medarbejdere og ledere på netop denne arbejdsplads.

I min bog om samtalepraksis skriver jeg bl.a. om improvisation som samtalens grundprincip. Dette grundprincip er tilstede i alle samtaler, al den stund at vi aldrig kan vide, hvordan den anden responderer på vores ord og udsagn. Et uforudsigeligt element er altid til stede. Men i arbejdspladsens samtaler er der et script: Der er et manuskript for samtalen, som kan være udførligt, forstået som samtalepunkter, spørgsmålstyper eller sågar skemaer, eller det kan være i form af den undertekst (for nu at bruge et udtryk fra teatrets verden), som tegner parternes positioner og forholdemåder i samtalen. I disse samtaler følger vi altså vores rolle, og det sætter både rammen for samtalen og positionerer os på bestemte måder i den. Vi kan ikke træde ud af vores roller, men må agere indenfor dem. Det er den præmis, vi siger ja til – både som medarbejdere og ledere – når vi træder over tærsklen til arbejdspladsens samtalerum.

Hvis vi ikke udviser tilstrækkelig opmærksomhed overfor den grundpræmis – uanset om det er et udtryk for uvidenhed eller bevidst tilsidesættelse – kan det have meget problematiske konsekvenser. Spørgsmålet Har du lige 5 minutter? kan i denne sammenhæng fungere som et samlet billede på de fortællinger, hvor ledere ikke omgås deres egen magt på en etisk passende måde. Spørgsmålet er en invitation til en dagligdags og ufarlig lille snak, som så – når døren til samtalerummet er lukket – kan forvandle sig til en irettesættende tjenstlig samtale og måske endda en opsigelse. Et regulært magtovergreb er det da. Og det er jo også både ubehageligt og for mange mennesker vanskeligt at træde i karakter som magtudøvende person. Strategien kan være et forsøg på at undvige noget af dette ubehag, hvad den berørte medarbejder så må bøde for. Desværre er det ikke altid helt så ‘uskyldigt’, for strategien ‘kupper’ samtidigt medarbejderen og forhindrer det ‘bøvl og ballade’ som et varsel om samtalens faktiske karakter kan medføre.
Dette blot for at sætte overlæggeren tilstrækkeligt højt i forhold til, hvor alvorlig en manglende magthåndtering kan være. I de kommende blogindlæg vil jeg spadsere stille og roligt gennem forskellige samtaletyper på arbejdspladsen – på udkig efter gode og mulige praksisformer, der anerkender magtens tilstedeværelse og arbejder respektfuldt i dens selskab.
Velkommen ombord!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *