Billeder malet med ord

Print Friendly

irises-by-van-gogh-wall-mural-plainVi kan male billeder med pensler, farver og papir. Vi kan også male billeder med vores ord. Så kalder vi det for metaforer, eller vi bruger den danske betegnelse sprogbilleder. Eller vi kan med en poetisk tone tale om sprogblomster – i sig selv en metafor.
De giver saft og kraft til vores skriftsprog og til vores samtaler, og dertil hjælper de os med at orientere os og skabe et fælles sprog, når vi taler med hinanden.
I professionelle samtaler er sprogets billeder en guldgrube, og brugen af et aktivt billedsprog kan åbne nye døre i det relationelle arbejde.
Hvad det handler om, og hvordan vi konkret kan bruge det, skriver jeg om her i den kommende tid, mens forårets blomsterflor folder sig ud. 

 

Ordet metafor kommer fra græsk og henviser til, at noget bevæges eller flyttes hen til noget andet. Vi beskriver en genstand, en oplevelse, en følelse eller andet med noget andet, hvorved vi skaber et særligt billede og dermed en betydning i det, vi ønsker at beskrive. At vi på dansk også ind imellem kalder det malende farverige sprog for sprogblomster, er vel ikke helt tilfældigt. For ligesom det er en sanselig fryd at se blomsterfloret springe ud i haven, skoven eller på marken og give farver til vores omgivelser, så beriger sprogblomsterne sproget med en særlig fornemmelse af liv. Og denne fornemmelse af liv er den samme, som også frister os til at plukke blomsterne, tage dem med ind i vores huse og stille dem frem, hvor vi kan se dem. Det er farver, det er liv, og vi næres af at se på det. Sprogets blomster gør det samme. Når vi bruger dem, bringer vi saft og kraft ind i vores udveksling med hinanden. Det nøgterne sprog beriges med fantasi, forestillingskraft og ikke mindst humor – en anden markør for liv – eller bare det lille twist eller glimt i øjet, hvorved vi fortæller hinanden, at vi godt ved, at vi leger med sproget.

Vi maler billeder, vi leger og folder vores fælles verden ud i former og farver. Når vi taler med et nyt menneske, gør vi det ofte til en begyndelse ret forsigtigt og afprøvende i samtalens improvisatoriske rum. Vi spiller ind med billeder, der skitser en stil og en retning op på nøjagtig samme måde, som da vi legede som børn og løbende forhandlede rammerne, rollerne og retningen i vores fælles leg: Skal vi denne her vej? Hvad siger du til dette her? Vil du med?

Når vi taler sammen, forhandler og stadfæster vi løbende vores relation gennem vores ordvalg generelt og gennem vores brug af sprogets billeder i særdeleshed. Vi forsøger at finde ind i hinandens landskab af forestillinger, holdninger og forståelser, og vi tilpasser os hinandens verden i bestræbelsen på at mødes et sted, hvor vi kan få det til at svinge imellem os. Også her udspiller relationen sig omkring vores resonans: Vi bruger vores opmærksomme antenner til at finde et fælles sted, hvor der kan opstå svingninger imellem os.
Dette er også en af grundene til, at vi ind imellem kan undre os over os selv og opleve os anderledes – og måske som en helt anden – i forskellige relationelle sammenhænge. Hvad vi jo faktisk også er, fordi vi har denne ekstremt veludviklede plastiske evne til at trække forskellige sider af os selv frem, som bedst muligt afstemmer os i forhold til vores omgivelser. Vi ‘flyder ind’ i det, der er, blander farverne på palletten på nye måder, som passer til situationen, og får udvekslingen til at ske. Vores ordvalg, betoninger og sprogstil er samtalens farvepalet, som vi har til rådighed, og som vi bruger i samtalen på samme nuancerede måde, som vi med penslen lægger forskellige strøg på lærredet eller papiret. Og sprogets billeder, metaforerne, er en af de væsentlige farver på palletten.

Der er mange gode grunde til at have opmærksomhed på vores brug af sproget – og herunder dets blomsterflor – som former og farver de relationer, vi indgår i, mens vi taler. Hvis vi arbejder professionelt med samtaler er den opmærksomhed afgørende. I de kommende indlæg skriver jeg om, hvordan vi som hjælpere kan bruge sprogets billeder til at finde ind til det landskab, som det andet menneske bevæger sig rundt i. Som hjælpende trædesten inddrager jeg bl.a. kommunikationsteoretikeren Gregory Bateson og filosofferne Gilles Deleuze og Maurice Merleau-Ponty. Vi får også besøg af et par digtere, som jo er de ypperste praktikere i kunsten at male billeder med ord.

Hæng på, det bliver farverigt 🙂

Comments
  1. Mogens | Svar
    • Tina Lauritsen | Svar
      • Mogens | Svar
        • Mogens | Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *