Kære Conrad: 30. april og 7. maj 2015

Print Friendly

Blomster v. gravplads I

Så skete det pludseligt, at din oldemor ikke havde flere kræfter at leve med.

Torsdag d. 30. april blev hendes sidste dag her i vores verden, og vi var en hel lille flok samlet omkring hende, da hun tog afsted.

Du var også med, godt pakket ind i din mors mave. Din mor har altid haft et nært forhold til sin mormor, og det lykkedes hende at springe ind i en taxa og nå frem i tide. Hun sad ved sin mormors seng, mens hun langsomt og stille stoppede med at trække vejret ind.

Som du ved, havde jeg håbet at I to skulle nå at møde hinanden – i transithallen så at sige. Hun snart på vej afsted, og du netop ankommet. Og på en vis måde gjorde I jo også det. Næsten. Et lille strejf af et møde blev det til. En sommerfuglevinge.

 

When my father died, we put him in the ground.
When me father died, it was like a whole library had burned down.
World without end, remember me.

Sådan skrev Laurie Andersson engang i et meget stærkt og poetisk værk. Jeg har altid følt mig forbundet med den lille sekvens; det er et utroligt stærkt billede på hvordan vi hænger sammen med hinanden gennem de historier, vi skriver hinanden ind i. Og jeg har tænkt på, hvordan det ville blive for mig, når én af mine forældre gik bort. Og det skulle så være nu, netop i tiden for din ankomst, at min mor skulle rejse bort.

Mit indre bibliotek er ikke brændt ned; jeg synes jeg har mange skønne bøger på hylderne stadigvæk, som lyser op og synes nogenlunde uanfægtede af den begivenhed. Men der er noget indeni mig, der ligesom er faldet lidt sammen. Som om en særlig fjeder, der uden at gøre opmærksom på sig selv, har holdt noget oppe og nu pludselig er forsvundet. Det kommer nok til at tage lidt tid for mig at komme helt op i oprejst stilling igen.

Og nu snyder jeg, Conrad. Eller lad os kalde det ‘falder ud’. Jeg falder lidt ud, dagene vælter rundt mellem hinanden, og nu gik også torsdag d. 7. maj. Hvor jeg skrev et brev til min mor, som jeg kunne læse op for hende lørdag d. 9. maj, hvor mange mennesker var samlede ved hendes bisættelse for at tage afsked og sende hende godt afsted.

Men dig føler jeg mig klar til! Jeg tror du bliver sådan en lille fyr, som sådan en mormor som mig altid vil være klar til. Og ikke falder ud af. Har det på fornemmelsen. Så bare kom, jeg glæder mig rigtig meget til at møde dig.

kærlig hilsen
mormor

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *