Åben overfor øjeblikket

Print Friendly

Torsdagssalon 080421 IIEn samtale om 40 års terapipraksis blev til en smuk havevandring blandt mange forskellige slags blomster.
Måske handler god terapi mere om menneskeligt nærvær og ja, skønhed, end man lige skulle tro? Måske har vi talt længe nok og alt for meget om metoder? 

Som terapeut må man holde sig levende, åben og bevægelig, det handler det i hvert fald om. Og ikke mindst må man lære at kunne rumme uvished. Både litteraturen og naturen er gode hjælpere til det.
Her mine refleksioner efter en opløftende samtale om dét, der virkelig betyder noget i terapeutisk arbejde. Og om litteraturen, der nærer mennesket i terapeuten.

 

I sidste uge talte jeg med psykolog Eva Søndergaard i Torsdagssalonen. Det var en meget inspirerende samtale, hvor vi gik på besøg i Evas erfaringer gennem 40 år med terapi. 40 år er virkelig lang tid, og samtalen gav derfor også en unik mulighed for at kigge ind i – eller nærmere hen over – hvad 40 års praksis lader stå frem som det væsentlige i et fag, der dedikerer sig til at hjælpe med at skabe trivsel i andre menneskers liv.

For hvad er egentlig god terapi, når vi skal tegne det op med de helt store penselstrøg? Hvad gør det hjælpende terapeutiske arbejde virkningsfuldt? Her bagefter er der særligt tre ord, der træder frem for mig. Det er ordene tilstedeværelse, anknytning og respekt. Måske fordi de blev nævnt nogle gange. Og måske fordi de bare var en del af stemningen i rummet. De hænger sammen, men har også hver deres fortælling. Det giver jeg nogle ord med på vejen her, sådan som samtalen med Eva har inspireret mig til.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan der indenfor behandlingsområdet – og her tænker jeg i bred forstand familiebehandling, psykoterapi, psykiatri, psykosociale indsatser – er meget opmærksomhed på metoder, programmer, effektmåling osv., mens det “guld”, der står og glimter efter samtalen med Eva er almene menneskelige kvaliteter eller måder at være i relation med andre på, som ikke er bundet til bestemte metoder eller tilgange.
Det er tankevækkende. Ikke på den måde, at det retter en skepsis mod tænkning i metoder og tilgange, for det må naturligvis til. Ellers ville vi ikke vide, hvad vi gør og hvorfor. Men snarere fordi det peger på forskellige niveauer. Altså, at der er almene menneskelige kvaliteter og forholdemåder, som så at sige overtrumfer metoderne som det væsentlige – og som måske træder aller tydeligst frem, når vi sætter det lange lys på. Metode, teori og menneskesyn/filosofi er forskellige etager på livets store kagefad. Den sidste etage retter sig især mod vores personlige etik. Er vi egentlig klar over, hvornår vi er på hvilken etage i vores almindelige praksis? Og hvad vi bruger til at tænke hvad med?

Hvis almene menneskelige kvaliteter – ja, jeg fristes næsten til at kalde det dyder – som tilstedeværelse, anknytning og respekt er det virkelig vigtige i forhold til at hjælpe mennesker med at finde vej i livet eller opnå bedre trivsel, så lægger det op til at spørge, hvilke metoder der så bedst kan understøtte det og holde det vågent, fremfor at gribe ud efter metoder, som om de er selve løsningen. Metoder er redskaber til noget. De er terapiens svar på skruetrækker, hammer og knivtang, og de er præcis så virksomme som den, der har dem i hænderne, formår at gøre dem. Ind imellem kan jeg godt blive i tvivl om, hvor godt “behandlingsområdet” lykkes med at holde styr på, hvad der er hvad.

At plukke havens blomster

Eva er i hvert fald helt skarp på det. Hun fortalte bl.a. om dette med at forelske sig i en teori eller metodik og sagde: Èt er at holde teorierne stringente. Noget andet er, når man skal ud og arbejde med mange forskellige problemstillinger. Så skal man kunne plukke mange af havens blomster. Vi sad og kiggede ud over hendes have, og jeg havde netop delt min fornemmelse af, hvordan hun med sin lange erfaring ligesom går rundt og plukker forskellige blomster og samler dem i en buket.
Haven er et godt afsæt for det første ord: Tilstedeværelse. Eva fortalte om, hvordan haven – på samme måde som gåture i naturen og kajak-roning – for hende er måder at holde sig levende på. Litteraturen har en lignende meget vigtig plads i hendes liv. Den lukker verden ind. (Bemærk, at på billedet sidder Eva med en lille notesbog. Det er hendes litteratur-notesbog, og det er en helt genial ide: Hun læser rigtig meget, men har ikke plads til flere bøger. Så hun låner i stedet for, og for hver bog skriver hun et lille resumé eller nogle stikord. På den måde husker hun bøgerne og den inspiration, de har været for hende.)

Haven og naturen giver ro og fordybelse, litteraturen giver indsigt i og forståelse for menneskers vidt forskellige liv. Og alt dette levende er alt sammen noget, som er afgørende vigtigt for at kunne være til stede sammen med det andet menneske. Eva sagde: (Guldet er) at hver gang du møder et nyt menneske (eller et undervisningshold), at du er helt til stede og åben overfor øjeblikket. At holde bevægelse og fleksibilitet i gang, at turde indtage den u-vidende position, stille dumme spørgsmål, være åben.

Og ordet anknytning taler sig selv frem i forlængelse af denne åbenhed. For man kan ikke vide, hvem det andet menneske er, og hvordan det forstår sit eget liv. Med dette ord knyttede Eva an til den argentinske familieterapeut Salvador Minuchin, som bruger begrebet joining. Herved forstår han det, at man altid først må møde det enkelte menneske. Man må knytte an. Som Eva udtrykte det: Som terapeut har man et særligt ansvar, men det er klienten, der har sin historie og sit liv. Vi kan hjælpe med at skabe nogle nye vinkler, men det er dem, der skal leve deres liv. Her kommer ordet respekt med ind i fortællingen. Det handler meget om den personlige etik, man går den anden i møde med. Der er en dyb respekt forbundet med at indse, at det andet menneske er et andet menneske, og at der er så meget, man ikke ved.
Og dette er nok, hvad Eva forstår ved egentlig “ekspertise”. Hun citerede Minuchin fra et interview, hun selv engang lavede med ham til tidsskriftet Psykolog Nyt (nr. 17, 2009, pp 10-14). Det lød sådan her: Jeg tror ikke folk forstår, hvad ekspertise er. Ekspertise betyder, at personen forstår uvished. Ekspertise betyder ikke vished, det betyder at man forstår uvisheden, at man forstår mange forskellige måder at være på.

Så fortællingen ender et vældig eksistentielt sted, hvor muligheden for at hjælpe det andet menneske – og altså skabe god terapi – hænger sammen med ens evne til at kunne rumme uvished: Med sin tilstedeværelse at åbne sig for øjeblikket og for det andet menneske, om hvem man ved så lidt. Herved skabe anknytning og joine det andet menneske i dets unikke liv og oplevelser. Derved udvise respekt for det andet menneske. Og hvad det kræver af os er, at vi tør være i selskab med uvished; stille os derud i det usikre felt og bruge det åbent og aktivt.
Det er metodernes muld, deres grobund. Det er det ståsted, hvorfra vi kan gå rundt og plukke af havens blomster og sætte dem sammen til fine buketter – som netop for dette menneske, eller denne gruppe eller denne situation, kan blive hjælpsomme. Jeg kommer til at tænke på min gamle farmor, som hver gang vi besøgte hende, da jeg var barn, begyndte med at vise rundt i sin store smukke have og fortælle om alle blomsterne. Hun kaldte det for havevandring. Og det er sådan, jeg har det lige nu. Eva har vist rundt i sin have, og jeg føler mig taknemmelig og siger tusind tak for denne smukke havevandring, som har inspireret mig meget.

Eva fagbøger
Vi talte naturligvis også om litteratur, for Torsdagssalon er også altid en bogsnak om den litteratur, som har været vigtig og været med til at tegne en vej. Her får du lige et foto af nogle af bøgerne. På instagram @tina_lauritsen_forlag kan du læse mere og se alle titler og forfattere. Og der kan du naturligvis også se/høre samtalen.
(Kameraholdet har bedt mig beklage billedkvaliteten denne gang. Den betyder, at intervieweren hænger lidt udenfor billedet en del af tiden. De har lovet, at det ikke kommer til at ske igen!)

Næste Torsdagssalon er d. 20. maj, hvor jeg taler med billedkunstner Julien Deiss i hans atelier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *