Torsdagssalon: Forskydninger – om den kreative proces

Print Friendly

Torsdagssalon Julien IVNår vi forskyder blikket, ser vi noget andet. Når vi ser noget andet, indser vi noget andet. Det er simple logikker, som også rummer et kæmpe potentiale, hvis vi kan gribe det.

I kunstnerens værksted bliver det meget konkret. Det bliver en praksis. Men hvordan gør han? Hvordan forløber de processer, som bringer ham frem til de kunstneriske valg? Og hvor finder han inspiration?
Tag med i atelieret hos Julien Deiss, når vi taler om den kreative proces og om litteratur, der inspirerer.

 

 

På torsdag er der Torsdagssalon igen. Jeg skal tale med billedkunstner Julien Deiss i hans atelier på Nørrebro. Mit faglige samarbejde med Julien begyndte tilbage i 2018. Vi havde et tværfagligt samarbejde omkring min første bog Undervejs med mennesker, som handler om, hvordan et æstetisk blik kan inspirere professionelle samtaler.
På torsdag skal det handle om Juliens kunstneriske arbejde og om de litterære inspirationskilder, der har og har haft betydning for ham. Titlen er “Forskydninger” – om betydningen af at skabe nye tilgange i den kreative proces.

Dette at forskyde eller forrykke sit blik på noget – en genstand, en tilstand, en omgivelse osv. – vækker genklang hos mig på en række områder. Det er noget, jeg forholder mig til dagligt i mit arbejde. Det har betydning både i min terapeutiske praksis, i mit rådgivningsarbejde og i mine skriveprocesser. Ja, jeg kan vel nærmest sige, at det fungerer som et overordnet princip, der gennemsyrer alt, hvad jeg laver. En slags meta-tilgang.
Det princip blev hos mig “født” gennem min uddannelse som dramaturg. Her er vi tilbage i den samme kunstneriske boldgade, som Julien praktiserer indenfor, blot scenekunsten i stedet for billedkunsten. Hele det kunstneriske felt har den styrke til fælles, at det retter opmærksomheden på, hvordan vi opfatter, forstår og fortolker de ting, vi oplever. Det er kunstens ærinde at “vække os”, at sætte spejle op for os, berøre os og sætte noget i bevægelse. Måske udfordre vores forståelse af os selv, hinanden og verden. Og uanset hvilken kunstgenre, vi opsøger eller bevæger os indenfor, er det anliggende til stede.

Jeg husker tydeligt nogle af de første milepæle på dén dannelsesvej for mig. I 1990’erne deltog jeg i flere forestillinger, hvor blikket virkelig blev twistet. I H3K, en genskrivning og collage over Shakespeares Helligtrekongersaften, hang vi i seler på væggene og fra loftet, havde levende dyr med og svang os i tykke tove. I forestillingen Displacement blev Shakespeares Othello taget i kærlig behandling. Forskellige typer tekst blandede sig med Shakespeares replikker, med video-projektioner og fysiske strabadser som fx “den hængte mand” og tovværk at klatre i. Her var temaet netop “det forrykkede”. Dette at føle sig “displaced”, out of tune og forskudt i forhold til normalen, sådan som det også var et tema for den sorte konge Othello.

Forskydning som praksis

Dette blot som et lille kig ind i bagkataloget. “Forskydninger” er for mig også en måde, hvorpå vi kan invitere det fremmede ind. Potentialet ved “det fremmede” er et centralt element i narrativ praksis. Det følger en ældgammel skabelon, som vi ser udfoldet i ritualer gennem alle tider og i eventyrenes hjem-ude-hjem struktur: Man forlader det kendte, går ud i det fremmede og vender tilbage som en anden. Der er et grundprincip her, som har et unikt forandringspotentiale. “Rejsen” kan forandre os grundliggende og ændre vores tilværelse. Eller den kan i lidt mindre skala skabe et frisk blik på livet, på vores relationer og på, hvad der er vigtigt for os.

Forskydninger er et tema, som Julien arbejder meget konkret og metodisk med. Verrücht, kalder han det, fordi han er tysk, og det har da også en tyngde og substans på tysk, som vi ikke helt kan fange på dansk. Forskydninger er vores bedste bud. Jeg har fulgt Juliens kunstneriske arbejde gennem en årrække, og det er tydeligt for mig, hvordan den inspiration har været til stede for ham hele vejen i de forskellige stilarter, han har arbejdet gennem. Det er dette med twistet; måden han udfordrer blikket og “skubber til” opfattelsen af, hvordan noget ser ud og hænger sammen. Ikke mindst gennem farverne, som hos ham har en helt central plads.
Men hvordan gør han? Hvor finder han inspirationen? Og hvordan forløber de processer, som bringer ham frem til de kunstneriske valg? Det er noget af det, vi skal tale om på torsdag, og som jeg glæder mig rigtig meget til at høre mere om.

Murakami IIIndenfor litteraturen er den japanske forfatter Haruki Murakami én af dem, som bruger dette “forrykkede blik” meget konkret. Jeg ved, at det også er en af Juliens  inspirationskilder, og det giver rigtig god mening, når man kigger på hans billeder. Så vi skal selvfølgelig tale om Murakami! Og jeg har været en tur i mit Murakami-bibliotek for at varme lidt op og zoome ind. I hans magiske realisme sker der altid ting og sager! Pludselig twistes den velkendte virkelighed af små undseelige mærkelige hændelser, og før man får set sig om, er verden og alt det man kender, noget helt andet. Forskudt, forrykket.
“Det fremmede” med alt sit ukendte væsen er en flittig gæst hos Murakami, og det sætter virkeligheden i et nyt lys. Næsten som om, den krænger om og er det samme på en helt ny måde. Det har de også et rigtig godt ord for på tysk, som vi ikke rigtigt kan finde sprog for på dansk. Umstülpung, hedder det.

Vi får også besøg af den skæve og sprælske Salvador Dali og af den stilfulde Thorvalden. Det bliver farverigt, når vi inviterer det forskudte blik indenfor på torsdag. Tag med i atelieret, når vi livestreamer på IG @tina_lauritsen_forlag kl. 14.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *