Torsdagssalon: Forventningsfuld ledelse

Print Friendly

Torsdagssalon Jakob II

Hvad vil det sige, at relationer er fulde af forventning? Hvad betyder det for den måde, man “gør” dem på? Og hvilken karakter får de, når rammen er en kommunal praksis, og rollerne er fordelt mellem leder og medarbejdere?

Det er tid til Torsdagssalon igen. D. 25. november med Jakob Vester-Tidemann, leder af PPR i Lejre Kommune. Vi skal tale om ledelse og om relationer, og du er velkommen til at kigge med.

 

 

Torsdagssalon d. 25. november handler om ledelse. Jakob Vester-Tidemann har valgt titlen “Forventningsfuld ledelse. Relationer fulde af forventning”. Jeg ser virkelig frem til at udforske den titel sammen med ham og høre ham fortælle om de tanker og erfaringer, han gør sig i sin ledelsespraksis.

For mig er det en ‘catchy’ titel, der straks får nysgerrige spørgsmål til at stille sig i kø her hos mig. På den ene side – og det er nok den, der ligger mest umiddelbart for i vores kultur – kan ideen om den forventningsfulde leder vække billeder af topstyring og centralisering. Trækkes den helt ud, kan den måske endda fremkalde billeder ala Charlie Chaplins legendariske “Moderne tider” fra 1936, hvor han halser afsted for at følge med maskinens tiltagende tempo, mens chefen fra sit kontor overvåger arbejderne nede ved maskinerne og skruer på knapperne. En ren énvejs-relation, der leder tankerne hen på den uhyggelige overvågnings-konstruktion panopticon, som Michel Foucault kortlagde i sine analyser i 1970’erne (Overvågning og Straf, 1975).
På den anden og mere nysgerrige side vækker ordene ‘relationer fulde af forventning’ noget varmt og glædesfyldt. Der er noget, der pusler og pulserer. Jeg kommer til at tænke på den fornemmelse, det var som barn at glæde sig til juleaften. Det var en varm følelse fuld af forventning om noget godt, der skulle ske. Det er den samme følelse, jeg i dag har, hvis jeg skal møde en ven, som jeg glæder mig til at se og tale med. Der er energi i relationen. Man har noget at dele med hinanden, udveksle med hinanden, og man glæder sig til at gøre det. Fordi udvekslingen skaber glæde og vitalitet – man lærer noget nyt om verden, om hinanden og måske om sig selv.

‘Relationer fulde af forventning’ spiller bolden op til en gensidighed af en slags. Og det er karakteren af den gensidighed, der især gør mig nysgerrig. Jakob er optaget af relationel forpligtigelse i lederskabet, og jeg glæder mig til at høre om, hvordan han tænker det relationelle i sin ledelsespraksis, og hvordan han praktiserer dets forpligtende og dermed etiske aspekt.

Intentioner
– at have noget for med nogen 

Forventning retter sig mod noget. På samme måde som den varme strømmende juleforventning retter sig mod juleaften, retter enhver for-ventning sig mod et punkt forude – mod en kommende begivenhed, tilstand, bemægtigelse, forandring, forskel … Og forestillinger knytter sig til dette forventede derude i fremtiden eller lige der foran os: Ønsker, håb, intentioner farver forventningens forestillinger. De kan være konkrete eller mere abstrakte, have karakter af vage fornemmelser eller af stærke drivkræfter. Vi kalder det intentioner, når forestillingerne bliver handlingsrettede. Når de nærmer sig det virkelige praktiske liv, og vi ikke bare ønsker noget eller håber på noget, men også vil noget og agter at gøre noget.
Intentioner er en slags indfoldet del af lederskab. Det er meget svært at forestille sig, hvordan ledelse skulle finde sted og give mening uden: Man har intentioner om noget, og man tegner en forventningsbue ind i fremtidens rum. Man har noget for og i kraft af selve lederskabets væsen også med nogen.

Det får mig til at tænke på K.E. Løgstrups velkendte etiske fordring om, at man aldrig har med det andet menneske at gøre uden at holde noget af dets liv i sin hånd. Det er et vilkår i al ledelsesarbejde at forholde sig til den fordring, og altså her den etiske dimension af den magt, der uvægerligt følger med dette at have noget for med nogen.
Det har længe været et kendetegnende træk ved vores kultur at nedtone magtens tilstedeværelse og betydning. Vi holder af “flade” organisationsstrukturer uden for meget hierarki, hvor vi “finder ud af det sammen”, og hvor “fladheden” er med til at generere en høj grad af kreativitet/innovation – og set fra medarbejderside af inddragelse og indflydelse. Den “flade” danske tilgang til samarbejde og til organisationsstrukturer er berømt verden over (- visse steder måske snarere berygtet afhængigt af det værdisæt, det iagttages med). Og selvfølgelig er der også slagsider ved dén. En af dem er den tilsløring af magten, der meget let følger med, og de følgevirkninger, det kan have. Som hvis man “leger”, at magten ikke er der, og at man fx som leder ikke har “noget for med nogen”. Selvom man har. (Her får jeg skrevet mig ind i et ret så brændende felt, kan jeg mærke, som kommer af min intensive beskæftigelse med fænomenet magt det seneste års tid. Og som bogen POWER – om magt i praksis blev resultatet af. Så jeg trækker lidt i bremsen her og sparer lidt på krudtet.)

Hvad jeg gerne vil forsøge at skrive mig frem til her er, at set fra mit udsigtspunkt stikker Jakob med titlen “Forventningsfuld ledelse” på en måde en forfriskende kæp i hjulet på hele denne “flade” organisationstænkning og slår tonen an til en anden slags snak om ledelse. Han sætter al ledelsespraksis’ forudsætning på programmet: Ledelse er gennemtrukket af intentioner. Forventninger er dets afsæt. Og det afsæt er der – og må være der – uanset om vi vedkender os det eller ej. Det spændende og udviklende spørgsmål er, hvordan forventninger praktiseres. Og hvilken virkning det får. Det er det, Jakob toner an, når han er optaget af, hvordan forventning rammesætter medarbejdernes handlerum. Og hvordan ‘relationer fulde af forventning’ folder sig ud i den praksis, han varetager og har ansvar for.

Det er at tone rent flag. Måske endda at rejse “det flade” lidt op i højden igen. Relationen mellem leder og medarbejder vil altid være en ulige magtrelation. Derudaf kommer vel også den umiddelbare topstyrings-tanke om, at forventningen da kun vender den ene vej: Lederen, der forventer noget af sine medarbejdere. Men ‘relationer fulde af forventning’ er et gensidigt forhold. Det går begge veje, og uagtet den ulighed, der uvægerligt er i en leder-medarbejder-relation, kan relationen være båret af en gensidig og energifyldt forventning. Til hinandens forskellige bidrag; til det man kan skabe sammen og få til at ske. Det glæder jeg mig til at høre erfaringer med og blive klogere på i samtalen med Jakob.

Som altid i Torsdagssalonen skal vi også tale om litteratur – skønlitteratur, fagbøger, billedbøger eller andet, som er eller har været vigtige for Jakob på hans faglige og personlige rejse. For Torsdagssalon er også altid en bogsnak, hvor vi hylder de inspirationskilder, som har været med til at forme vores ideer, værdier og personlige ståsteder. Selv er jeg undervejs her kommet i tanke om et par stykker, som jeg tror jeg vil tage med i tasken.

Se med, når vi livestreamer samtalen d. 25. november kl. 15 på IG @tina_lauritsen_forlag. Efterfølgende kan du finde samtalen på YouTube og se/lytte med der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *