Fantomsmerter: Om kroppens tab og reorganisering 1

Print Friendly

3500c9a33dc583052c393789a8e0eeebEt nyt og ukendt fænomen har ramt mig. Det kommer igen og igen. Fx. sådan her:  Jeg bukker mig forover for at tage mine strømper på. Armene strækker sig fremad i bevægelsen, og netop i det øjeblik rammes jeg med et smæld og ud af ingenting: Hun er her ikke.

Den sidste tid har jeg erfaret noget nyt i mit liv, et mærkeligt fænomen. Og hver gang jeg prøver at forstå hvad det er, slynges jeg ud i den helt store eksistentielle centrifuge. Efter svimmelheden at dømme må det være stort. Hvad er det mon der sker? Hvordan kan jeg forstå det? Og hvilken betydning har denne forståelse for min oplevelse af mig selv i verden – og for mit arbejde med andre mennesker?

Det handler om at miste. Noget så almenmenneskelig en begivenhed, at det næsten kan forekomme ordinært at skrive om det. Et livsvilkår der er givet os alle. Samtidigt indtager det for de fleste af os en unik og skelsættende plads i vores liv.
Jeg mistede min mor for kort tid siden. Udtrykket ‘kort tid’ forstår jeg her som den måned, hvor jeg nu har levet i en verden, hvor min mor ikke længere er. Der knytter sig mange tanker og erkendelser til dette, men den særlige nye erfaring, som vækker min undring, er fantomsmerterne.

Lad mig forklare. Tabet af et menneske er ikke helt nyt for mig. For år tilbage mistede jeg mit nyfødte barn, og jeg har oplevet flere dødsfald i min bekendtskabskreds. Tabet aktiverer en hel række af de ’skuffer’ i livet, som vi ikke åbner så ofte; de store, tunge og væsentlige skuffer. Der hvor erindringerne bor, der hvor vi mærker, hvad der er vigtigt i vores liv. Og det kan føles som om, at vi udløst af tabet kommer i kontakt med dét, der egentligt betyder noget. Dette egentlige er en underlig størrelse, som indikerer at vi til hverdag går rundt i helt forkerte liv. Sådan er det naturligvis ikke, men gennem tabet kan vi blive mindet om, at ting som er vigtige for os, har unddraget sig vores opmærksomhed over tid og er smuttet ind i en fold, hvor det har ligget i al ubemærkethed, indtil de særlige begivenheder har foldet det ud igen. Efterhånden som sorgprocessen bevæger sig afsted, bliver begivenheden da ofte igangsættende for nye måder at forstå os selv og vores liv på.

Det særlige fænomen, eller den kropslige erfaring, som jeg nu forsøger at forstå, er anderledes. Jeg bevæger mig rundt i verden, gør almindelige dagligdags handlinger, og støder så igen og igen ind i denne pludselige kropslige oplevelse af fravær. Som om mine handlinger rækker ind i et rum, hvor ‘noget’ plejer at befinde sig og nu ikke længere er der. Et fysisk fravær som manifesterer sig alle vegne: Her er hun heller ikke.
I mit voksne liv har jeg ikke været meget sammen med min mor. Jeg flyttede tidligt hjemmefra, gik andre veje, og samværet har gennem årene begrænset sig til et par årlige besøg. Gennem mange år har jeg altså hverken fysisk eller mentalt haft en tæt relation, som skulle kunne aktivere denne stærke kropslige oplevelse af fravær. Alligevel synes det uomgængeligt, at jeg på et meget fundamentalt niveau er igang med at forstå, reorganisere og forsøgsvis indtage ‘den verden hvor hun ikke er’.
At jeg kalder det fantomsmerter er naturligvis lidt af en tilsnigelse. Det er mit bedste bud på det. Oplevelsen er smertefuld, fyldt af et savn der går i solar plexus. Samtidig er den underligt ‘fantom-agtig’: Jeg føler en smerte ved kroppens møde med et fravær i dens omgivelse. Men dér var hun heller ikke før. Hun var ikke umiddelbart en del af den fysiske og bevidsthedsmæssige ‘omgivelse’, som mit liv leves i. Alligevel må den ‘mor-plads’ hun har haft, i lyset af den kropslige oplevelse, have en markant konstituerende betydning for, hvordan jeg oplever mig selv i verden.

Hvordan kan en oplevelse som denne hjælpe os med at forstå kroppen i verden? Eller hjælpe med at forstå, hvad det, vi oplever som ‘mig selv i verden’ er konstitueret af?

Måske kan oplevelsen med filosoffen Gilles Deleuze forstås som en rækken ind i det ‘landskab af forskelle’ (realm of differences), som ligger bag identiteterne, og som ikke lader sig benævne. Hvis mit ‘mig selv i verden’ fx., i højere grad end jeg i mit bevidste liv er opmærksom på, er aktualiseret gennem forskellen mor/ikke-mor, vil hendes bortgang sende dette ‘mig selv’ ind i det unævnelige felt af forskelle for at reorganisere sig eller hente stof til nye identitetsdannelser. En sådan proces kunne nok forklare lidt eksistentiel svimmelhed!
Længe før ham anvender filosoffen Maurice Merleau-Ponty fænomenet fantomlemmer i Kroppens fænomenologi  til at underbygge sin forståelse af forholdet mellem krop og verden. Et forhold som i hans forståelse er uadskilleligt og konstant interagerende; en forbundethed som vel at mærke er langt større, end vi har mulighed for at rumme i vores bevidsthed.
At forsøge at begribe hvad verden består af, og hvordan vi bebor den med os selv og hinanden, har siden antikken været et anliggende for filosofien. Senere støder psykologien til med sine mangeartede bud på, hvad der konstituerer os som mennesker. Og i de senere år har neurovidenskaben indtaget en markant plads som en videnskab, vi orienterer os efter. Spædbarnsforskeren Daniel Stern, som jeg tidligere har skrevet om her i bloggen, er én af de forskere, der trækker på viden herfra i sit arbejde med dynamiske vitalitetsformer. Også herfra kan der være noget at hente i forståelsen af den kropslige oplevelse af tab og reorganisering.

Som narrativt orienteret praktiker er jeg nysgerrig efter at forstå, hvordan vores oplevelse af os selv i verden bliver til og udvikler og forandrer sig. Denne nysgerrighed fører mig tættere på de filosofiske tanker og ideer, der ligger bag den narrative praksis og dens metodikker. Jeg har ingen ambition om at skabe et videnskabeligt overblik over hele feltet. I stedet vil jeg i den kommende tid – foranlediget af min personlige oplevelse – ‘løfte op i et lille hjørne’ af disse tænkeres univers i håb om, at indsigten fra dette fænomenologiske studie kan være hjælpsom i mit og måske i andres arbejde.

Velkommen med på rejsen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *