Way out? 3. Fremdriften

Print Friendly

fremdriftsreformen_blaa_baggrundHvordan er det at være ung med fremdriften som en dominerende norm for det gode liv? Hvordan går det med at ‘hænge på toget’, og hvad stiller man op, når man mister grebet?
En kritisk kommentar (med indlagt håb!) til livet i fremdriftens tid.

Ugens titel er inspireret af det mantra, som lyder ud over hele uddannelsesområdet i dag. Med fremdriftsreformen er der meget præcist blevet sat ord på de værdier, der ligger bag præstations- og konkurrencesamfundets dispositioner. Vi skal fremad! De unge skal fremad, de skal se at komme igennem deres ungdoms- og videregående uddannelser, så de kan komme ud og præstere noget og skabe værdi for samfundet. Begrebet ‘fjumreår’ er forlængst aflyst. Ingen tid til at famle sig vej i livet, stoppe op og lige trække vejret eller gøre sig alsidige erfaringer og finde ud af, hvad livet skal gå ud på. Fremad, fremad.

Det kan lede tankerne hen på dyrehold, der gennes målrettet afsted i folden. Mod opfedningen, mod slagteriet. Produktionsdyr vel at mærke. Eller tankerne går mod strømlinede produktionshaller, hvor maskindelene glider så behændigt over i hinanden, at der ikke opstår nogen slip, hak eller knaster. Det glider. Der skal produceres og skabes værdi. Det gælder om at blive i folden, holde maskinen kørende, kigge lige frem og komme derudaf. Produktions-begreberne Lean og New Public Management har gjort et markant indgreb i vores måde at tænke om livet på. Det handler om at skære det unødige fra, så vi kommer fra A til B hurtigst muligt og uden alt for omkostningsfulde omveje.

Men mennesker er ikke produktionsdyr (og som det ser ud mange steder i dag kunne man ønske, at produktionsdyr heller ikke var det!). Og de er ikke objekter i en produktionsmaskine. Mennesker skaber værdi gennem deres menneskelighed. Det er gennem vores særlige menneskelige forvaltning af det at være levende i verden, at vi skaber værdi for hinanden og for helheden. Og unge mennesker har her den helt særlige værdi, at de som relativt nyankomne har de bedste muligheder for at tænke og handle skørt, vildt og skævt på måder, der bringer verden videre af hidtil utænkelige og banebrydende veje. Hvis de altså får mulighed for at mærke livet og sig selv i det turbodrevne maskineri.

Fremdriftsreformen er blevet et udtryk for, hvordan produktionstænkningen har forplantet sig i vores opfattelse af livet og os selv. Og de unge møder den ikke kun i uddannelsessystemet. Mantraet om den retnings- og målorienterede fremdrift har bredt sig ud i alle afkroge af livet. Et kig ind i et af landets mange velbesøgte fitnesscentre giver en god fornemmelse af, hvad der styrer. Der pumpes målrettet, sættes mål, vejes og vurderes. Selv kærligheden er Lean-styret: Vi bruger effektiv match-søgning på datingsites; sorterer, skiller fra og prøver af. Ikke spilde for meget tid på noget, som måske alligevel ikke giver output.
Lean som styringsredskab blev udviklet af Toyota-fabrikkerne tilbage i 60’ernes Japan og har siden lagt verden for sine fødder med sin overbevisende effektivitet. Og Japan har stadig førertrøjen på som et foregangsland ud i strømlinede produktionsløsninger. De har også verdens højeste selvmordsprocent blandt unge.

I samtaler med unge er det et markant genkommende tema, at den unge føler sig dum, uduelig og forkert, hvis hun/han ikke formår at leve op til forventningen om fremdrift. Presset på den personlige evne til præstation og retningsorientering er stort. Så stort at mange knækker under trykket og allerede er i gang med at opbygge en følelse af at være mislykket som menneske. Det er en ulykkelig situation; både for den enkelte unge og for det samfund, som den unge er en del af.

Udkobling, ja tak!

Inden for det kunstneriske område er det et velkendt fænomen, at ‘kedsomhed’ er afgørende for nyskabelse. Der må være huller, mellemrum, pauser, for at nye tanker og handlinger kan få plads til at opstå. Det er i kantzonerne, ude på sidelinien, det nye sker. Vi kender alle sammen følelsen af at ‘koble ud’ i en ferie og derefter vende tilbage til de vante gøremål med iltet blod og fornyet energi. Det kan være en ‘udkobling’, der vender ud mod verden, og hvor vi opsøger nye omgivelser, som beriger os og giver os inspiration med tilbage. Eller det kan være en mere indadvendt rejse med oceaner af tid til en god bog eller bare at sidde og stirre ud i luften og indhente sig selv.

Uanset hvilken slags udkobling vi vælger, betyder den at vi gør noget andet. Vi ændrer fokus og får et afbræk fra det spor eller den rute, som vi ellers er på. En helt almindelig pause midt i dagligdagens gøremål kan have samme slags effekt: Vi vender tilbage til det sted, hvorfra vi kom, på en ny måde. Beriget, inspireret eller blot lettere af at have opholdt os andre steder med vores bevidsthed. Og vi ved fra al trivsels- og læringsforskning, at det gør godt for både vores velbefindende og vores arbejdsindsats. Den kvalitative arbejdsindsats vel at mærke.

Jeanette er 21 år. I en lang periode led hun under problemer med selvværd og utilstrækkelighedsfølelser, og hun fik at vide, at hun havde en depression. Hun var godt i gang med at kassere sig selv som et udueligt menneske, og hun martrede sig selv med alle de ting, som var helt galt inde i hende.
Gennem samtaler lykkedes det hende at få vendt optikken og få øje på de ting i hendes liv, som kaldte utilstrækkelighedsfølelserne frem. Hun fik også øje på, hvordan hendes tilstand var en slags respons på – og måske endda et stille oprør mod – alle de krav, som hun kæmpede så ihærdigt for at leve op til. Hun ville fx gerne være en mønster-studerende og glide smidigt gennem universitetet med topkarakterer og på normeret tid. Men hun klarede det ikke.
Efterhånden begyndte hun at se på disse omverdenskrav med nye øjne. Egentlig syntes hun slet ikke det var i orden. Egentlig var denne voldsomme fremdrift i strid med noget af det, som hun syntes var vigtigt i livet. Fx. ordentlighed, eftertænksomhed og det at have sig selv med i det, man gør. Hun droppede nogle fag for at kunne følge med sig selv. I begyndelsen opfattede hun det som en fiasko, et nederlag af format, men med sit nye blik på tingene, oplevede hun at det egentlig var det bedste hun nogensinde havde gjort for sig selv. Hun fik mere plads til glæden i sit liv, fordi hun gav sig selv lov til at mærke den.
Hun besluttede sig derefter for et halvt år med en helt blank kalender. Et undervisningsfrit semester. I dette ‘blanke’ halvår ville hun gøre noget andet: Hun ville være mentor for andre unge, være besøgsven, bage boller, cykle ture og give sig selv lov til også at flyde lidt ud på sofaen. Være i virkeligheden, som hun kaldte det. Ned på jorden og ud af forestillingerne. Som hun sagde: Jeg ved godt hvad der gør mig glad. Jeg havde bare lige glemt det.

Jeanettes historie er fortællingen om et ungt menneske, som tager magten over sit eget liv tilbage. Hun havde altid været ‘en ordentlig pige’, som hun sagde. Altid gjort det, hun skulle gøre. Men hun valgte at holde op med det og i stedet følge sit hjerte og gøre plads til det, der berigede hendes liv og gjorde hende glad.

Der findes rigtig mange andre ‘ordentlige unge piger’ derude, der som Jeanette gør sig rigtig meget umage for at leve op til alle forventningerne. Ligesom der findes stræbsomme unge mænd, der gerne vil genskabe idealbilledet af det ambitiøse og målrettede karrieremenneske. Hendes historie repræsenterer på den måde et håb for andre unge, som kæmper og slider sig vej igennem uddannelsessystemet, eller som på andre områder kæmper med at ‘hænge på toget’ for at føle sig rigtig.

Der er veje ud! Det er muligt at krybe ud af hamsterhjulet og glemme tanken om output for en stund. Bare stå stille lidt eller gøre noget andet, så man kan mærke sig selv. Og følge med. I livets store tandhjul betyder det ingenting at fjerne turboen lidt og slippe kontrollen over, hvad der skal ske rundt om det næste vejsving. Kvalitet kan alligevel ikke måles i omdrejningstal 🙂

I næste uge skriver jeg om at være ENESTÅENDE. Om hvordan dyrkelsen af det at være noget særligt og unikt lægger et enormt pres på de unges udvikling af identitet og selvopfattelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *