Kroppe på skellet

Print Friendly

En ny bølge er under opsejling: Beretninger om fødsler, amning og de nære kropslige oplevelser rundt om forældreskabet efterlyses i litteraturen. Hvor er det godt! Og tiltrængt! En længsel rører på sig efter at mærke og måske genvinde fornemmelsen for de stærke personlige oplevelser, som forældreskabet beriger vores liv med.

Det giver mig lyst til at bringe et uddrag af min bog  Kære Conrad – Torsdagsbreve til et menneske på vej. ‘Kære Conrad’ begyndte som serie her på bloggen sidste år og blev senere udviklet til et færdigt manuskript. Uddraget her er en del af mormors sidste brev til Conrad, og der er masser af krop og fødselsoplevelse i det 🙂

ALDRIG DEN SAMME IGEN
21. maj 2015

Kære Conrad

Så nåede du endelig skellet.
En sen eftermiddag for et par dage siden trak du vejret ind for første gang. Din krop vristede sig løs af din mor, den blev din egen og mødte den dobbelte favn af en mor og en far. To blev til tre.
Lidt senere fik jeg lov at møde dig. Dit blik var åbne sanseporte, der både så og ikke så ind i den nye verden. Nu er du ikke længere på vej. Du er trådt over skellet mellem det vordende og det værende. Nu er du. Og alle rundt omkring dig mærker magien. Det nye under, de nye fortællinger, begynder her.

Langt væk herfra, i Tuva midt i det centralasiatiske kontinent, tager det længere tid at blive en del af jordens flok. Det sker først, når barnet som treårig får klippet håret for allerførste gang ved en rituel handling. Så samles familie og slægtninge for at fejre, at dette lille menneske nu er helt; at dets sjæl sidder fast i kroppen. Hver tante og onkel klipper en tot hår af, og for hver afklippet tot får barnet et dyr i fåreflokken. Herefter indtræder det nye menneske så i jordens kreds og bliver en fuldgyldig del af fællesskabet. Men lige her hvor du er landet, midt på stuegulvet i en lejlighed på Nørrebro, er du allerede nu et helt og fuldt medlem af flokken. Faktisk fik du dit helt personlige nummer, allerede inden jordemoderen forlod jer. Og denne livsvarige følgesvend, dit nummer, fortæller os også, at verden nu er blevet en dreng rigere. Kønnet sætter rammen med et tal, og alt hvad der siden støder til, ordner sig derefter.

Din mor blev ligesom jeg født som en pige, og mine breve til dig bærer kvindekønnets aftryk. Det er fortællinger på mødrenes side. Og det er det, jeg kan give dig, Conrad, fordi det i al sin begrænsning er der mine erfaringer er. Kønnet er det første og stadig det største skel. Jeg konstaterer det med et lille suk, der vist betyder, at en del af mig ville ønske at være den begrænsning foruden. Fordi jeg synes, vi burde være kommet længere nu. Fordi jeg gerne vil være fri for at trække det skel ned imellem os og lade det sætte rammen for os. Vi er så meget mere end det.

Men selvfølgelig går jeg ikke fri. Da din mor blev født, havde hun kun lige forladt min krop, før jeg instinktivt rakte hånden ned for at mærke kønnet. I fødslens ultimative kropszone følger ens handlinger trofast efter kroppens fornemmelser, og i min krop var det åbenbart meget vigtigt at vide, hvilket køn barnet havde. Min hånd mærkede revnen i skridtet, og det fyldte øjeblikkeligt mit hoved med lykkefølelse. Jeg kan i dag stadig undre mig over, hvad der var på spil i den situation. Inde i mit hoved havde kønnet bestemt ikke nogen betydning; jeg var en del af unisexkulturen, hvor vi fulgte den helt igennem tværgående linie med vores kønsneutrale joggingdragter og de karseklippede unisexfrisurer. Men et andet sted, måske et sted der var tættere på min krop, havde det en betydning. Og jeg har en mistanke om, at denne betydning havde noget med solidaritet og tilhørsforhold at gøre. At der på en eller anden måde var noget bekræftende ved også at bringe ‘en af min egen slags’ til verden. Måske en længsel efter en stemme, der mindede om min egen.
For der er jo en anden del af mig, der ved, at kroppen er vores rum i verden. Den er vores indgang og vores udgang; den er den plads hvorfra vi kan folde livets vinger ud. Og den har alle sine processer, hormoner og væsker med sig, som farver vores oplevelser i forskellige nuancer. Det gør en forskel.

Senere opdagede jeg til min skræk, at jeg ikke havde noget sprog for det køn, som min nye datter var udstyret med. Jeg opdagede, at i hele min barndom havde drenge haft tissemænd, som de tissede med og pillede ved, mens piger ikke havde noget køn. Det hed bare ‘numsen’ det hele dernede. Det chokerede mig. Både at det var sådan, og at jeg ikke havde lagt mærke til det før. Og det gjorde mig vred på hele kvindekønnets vegne, at vi på den måde var blevet efterladt i et sprogløst rum med vores køn. Som om det ikke fandtes. Det blev begyndelsen til ‘tissekonens æra’ for mig, fordi jeg på vegne af min datters værdighed ville sikre mig, at hun fik et sprog for den krop, hun skulle leve sit liv igennem.
Så mens bogen ‘Kvinde kend din krop’ i 1988 allerede var vidt udbredt, og rødstrømperne for længst havde slynget brysterne ind i verden og erobret retten til kroppen og ordene, gik jeg stadig rundt og kæmpede for at få ordet ‘tissekone’ hen over mine læber. At overskride kulturelle barrierer og indtage nyt territorium er et langt sejt træk. Det kræver tålmodighed. Men sprog skaber nye verdener efterhånden, og når jeg i dag lægger øre til hendes levende omgang med sproget, så glæder jeg mig og klukker lidt indvendig over, at noget tilsyneladende lykkedes der. Små skridt kan skabe store forandringer, hvis der bare er nok af dem.

I år bringer din fødsel en forandring ind i verden. Sådan skrev jeg i mit første brev til dig d. 1. januar. Nu er det store plads-skifte-ritual gennemført. Vi er rykket en plads, vi er klar.
Så nu skal vi tage afsked, Conrad. Ikke fordi det slutter, det ved vi godt. Det bliver bare til noget andet. Du er allerede blevet til noget andet. Så vi slår en streg, trækker et skel og markerer en forskel mellem det, der var, og det, der kommer. Og lige om lidt er mine torsdagsbreve til dig noget, der var. For verden er blevet en dreng rigere. Den bliver aldrig den samme igen. Den bliver det sted hvor han er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *